Animation
Varighed: 2 dage
Tidspungt: Se kursus kalender
Pris: 2500,00 kr.
Karakter animation – Principper og metoder.
Et intensivt kursus i animation fra basis til avanceret niveau.
Dette kursus henvender sig til animatorer der ønsker at få bedre greb om deres animations teknikker, såvel som til animations aspiranter og generelt animations interesserede. Kurset giver en effektiv indsigt i de klassiske grundprincipper via en lang række eksempler både inden for 2D og 3D animation.
Det er målsætningen at give deltagerne et solidt grundfundament og klar forståelse af både de kreative processer og de arbejdsmetoder der ligger bag karakteranimation på højt niveau.
Indhold
Kursus omfatter følgende:
- De klassiske animations principper som timing, squash and stretch, anticipation, overlapning action, arcs mm.
- Arbejdsmetoder som pose to pose og straight ahead.
- Planlægning og tilrettelæggelse af en animationsscene.
- Skuespil. Her fokuseres der på iscenesættelse, dialog og håndtering af komplekse scener.
- Staging / iscenesættelse.
- Storytelling, igennem karaktererne formidler animatoren den historie de er en del af.
- Research, se verdenen omkring dig, studer de bevægelser der er omkring dig.
Undervisningen er baseret på teori, samt en række udvalgte klip fra div. animations film, der vil blive gennemgået og analyseret billede for billede.
Kurset slutter af med en række eksempler på nytænkende og inspirerende animation der sætter den klassiske tilgang til mediet i relief samt viser de mange muligheder mediet rummer.


